Gemini

Gemini Residence er en beboelsesbygning på Islands Brygge i København. Bygningen er en 42 meter høj ombygget frøsilo, der tilhørte dansk Sojakagefabrik. 

Frøsiloerne er oprindeligt bygget i 1963, men blev i tiden 2002-2005 ombygget til 84 lejligheder ved, at lejlighederne blev påsat ydersiden af siloerne, så den færdige bygning kom til at ligne et ottetal ovenfra. Det indvendige er bibeholdt som et næsten tomt rum og bruges til foyer, trapper og elevatorer.

Som top er lagt et gennemsigtigt tag, hvor vi har leveret aluprofilerne til det tyske firma Foiltec GmbH. Derudover har vi leveret divers vinkelstål og fladstål bl.a. til de buede altaner.

Byggeriet er tegnet af arkitekterne MVRDV, Holland og JJW Arkitekter, men NCC stod for selve byggeriet.